NaturVærket i Lejre

NaturVærket i Lejre er et lærings- og opholdsrum beliggende på Osted Fri- og Efterskoles grund på Assendløsevejen 7, Osted, 4320 Lejre. Midt i det smukke landskab står NaturVærket klart til at blive brugt af familier, foreninger, skoler, institutioner og cykle- og vandreturister.

Formålet med NaturVærket er at skabe rammer for at børn og unge kan styrke deres udendørs aktiviteter og blive klogere på den natur, der omgiver os. Derudover vil lokale borgere, foreninger og outdoor-turister have mulighed for at bruge NaturVærket.

NaturVærket er op ført med støtte fra Friluftsrådet og LAG-midler.

NaturVærket i Lejre kan dagligt benyttes uden forudgående aftale.

På pladsen ved NaturVærket er der bålsteder, vand, en stor grill, borde og bænke og tørt brænde.

Om solen skinner eller det drypper ned fra oven, er der mulighed for sidde, så det passer til vejret.

På NaturVærks-pladsen er der "store spil", og omkring Naturværket er der græsområder, så der er rigtigt mange muligheder for at bevæge sig.

I umiddelbar forbindelse med området er der en lille skov, eng, sø og shelter, som ligeledes kan benyttes.

Vær opmærksom på at dele eller hele området kan være booket på forhånd. Derudover gælder "først til mølle" princippet. Området kan bookes ved henvendelse til skolens kontor.

Leje af NaturVærket-Langhuset.

Langhuset er et 22 m langt hus, uisoleret, med thekøkken og god plads til at opholde sig i. Eneste varmekilde er en stor brændeovn. Huset kan rumme ca. 50 personer og der er plads til 25 overnattende elever.

Langhuset kan lejes af:

  • Lokale foreninger
  • Spejdergrupper og lignende.
  • Skoler til naturfaglige forløb og lejrskoler
  • Institutioner til Udelivs-pædagogik og overnatning.
  • NaturVærket og store dele af området er tilgængeligt for kørestolsbrugere.

Booking og kontaktoplysninger :

Det koster 1.000 kr. at leje Langhuset pr. dag.

Overnatning i Langhuset koster 25 kr. pr. person. Der er rabat for grupper/skoleklasser.

Skolens kontor på mail naturvaerket@ofe. dk eller på tlf. 46 42 23 23

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Læs mere om fonden på dette link: Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL):