Vores køkken

Er også dit køkken! Der er altid sund og nærende mad på menukoret. Vi sørger for i samarbejde med eleverne at sammensætte alsidige retter med tjek på fibre, vitaminer, kulhydrater og proteiner. Vi spiser fisk én gang om ugen, og der er frisk frugt og mellemmåltider.

Individuelle hensyn
Vi tager hensyn til dig, der har særlige behov – fx hvis du er vegatar eller har allergi.

Du er med i køkkenet
Som elev kommer du sammen med din kontaktgruppe 14 dage på køkkenholdet, hvor næsten al din undervisning i den periode vil omhandle madlavning, servering og rengøring. Sammen med køkkenpersonalet er du med til at lave hele måltidet fra start til slut. Du lærer bl.a. om:

  • Ernæring
  • Hygiejne
  • Tilberedning
  • Opvask og rengøring

Du deltager også i et planlægningsmøde sammen med din kontaktgruppe og køkkenlederen, hvor I drøfter arbejdsfordeling og menuforslag.